Menu

Julefest i Horbelev hallen

image

Julefest i Horbelev hallen

Lørdag den 26. november 2022 fra kl. 14.00 til kl. 17.00

 

Kære alle sammen

Så skal vi atter feste. Årets juletræsfest foregår lørdag den 26. november 2022 fra 14.00 til 17.00.

Vi starter med at pynte træet, kom gerne med pynt til træet, så vi kan få et smukt pyntet træ.

Vi skal danse om juletræet, synge julesange, lave forskellige julelege, og hilse på julemanden. Han har gaver med til alle børn under 12 år. For de voksne er der amerikansk lotteri med fine gevinster.
Ved små borde kan man klippe–klister, lave jule dekorationer, ballon dyr og meget andet.

Prisen er kr. 25,00 pr. person. Børn under 12 år er gratis.

Al salg af æbleskiver, kaffe, kage, sodavand osv. foregå i cafeteriet. Alt til rimelige priser.

Der er lagt op til en rigtig hyggelig eftermiddag, hvor julehyggen er i højsæde.
Efter juletræsfesten er der fællesspisning i cafeteriet, tilmelding nødvendig. Menuen er glaseret skinke med flødekartofler og salat. Til dem der ikke spiser skinke er der kylling. Pris for en hel portion 85,00 kr. og 43,00 for en halv portion. Oplys venligst hvilken portions størrelse der ønskes ved tilmelding, som er senest den 15. november 2022. Pengene overføres til Jette på mobilpay 23417978 sammen med tilmeldingen.

Vi glæder os rigtig meget til at se jer alle sammen.
Mange julehilsner fra julenisserne Lis, Jette, Anette og Gitte.

 

Tilmelding til julefesten sendes til Anette på mobil nr. 2980 5397, senest 15. november 2022. Husk fulde navn og alder på barnet /børnene, hvis de er under 12 år, skriv også hvor mange voksne, som følger med barnet / børnene.